Kæbesmerter: symptomer, årsager, undersøgelse og behandling

Hyppige årsager til smerter i kæben
Nedenstående tabel er en kort oversigt over de almindelige årsager til smerter i kæbeleddet som ofte er muskelspændinger i tyggemuskler og nakke, stress, tænderskæren, overbelastning af kæbeleddet fx. efter et tandlægebesøg, ændret sambid og inflammatoriske tilstande
| Symptom | Mest sandsynlige årsag | Egen omsorg | Hvornår/hjælp |
|---|---|---|---|
| Klik eller knaselyde fra kæben | Kæbeledsdysfunktion (TMD) eller diskusdisplacering | Tag hensyn, kontrolleret åbne/lukke, evt. håndkøbs-smertestillende | Ved smerte, låsning, nedsat gab |
| Morgensmerter og ømme tyggemuskler | Tænderskæren, tandpres eller inflammation i led/struktur, evt. begyndende artrose | Afspænding, stresshåndtering, søvn, ændret adfærd | Tandlæge for bideskinne ved fortsatte gener. Fysioterapeut for manuel behandling, øvelser og vejledning |
| Ensidig tyggeømhed eller isninger | Tandproblem (karies, byld m.m.) | Tag hensyn kortvarigt | Hurtig tid hos tandlæge |
| Smerter tæt på øret | Kæbeledsproblemer eller bihulegener | Tag hensyn, spise blød kost | Læge ved feber, hævelse eller stærk smerte |
| Pludselig låsning og svært ved at åbne | Fejlplacering af discus i kæbeled | Undgå at tvinge kæben åben | Akut vurdering inden 24 timer |
| Ansigtssmerter og spændte tyggemuskler | Stress, angst, depression (psykiske belastninger) | Afspænding, vejrtrækningsøvelser, god nattesøvn | Psykologbistand, evt. medicinering |
| Tungens hvilestilling er forkert | Mundånding, snorken, tungen ligger i undermunden, evt. søvnapnø | Læg tungespidsen bag fortænderne (uden tandkontakt). Næsevejrtrækning, læberne lukkede | Udredning for søvnapnø. Fysioterapi til tungetræning og respirationsteknik |
| Smerter og nedsat bevægelse i nakken | Dysfunktion i nakkens muskler og led | Mobilitetsøvelser i nedsat bevægeretning | Fysioterapeut for manuel behandling og træningsprogram |
| Hovedpine og svimmelhed | Kan stamme fra kæbens muskler pga. spændinger/overaktivitet | Afslapning af kæbe/tunge/nakke, samt træning | Fysioterapeut for afklaring af symptomkilde |
Muskelspændinger og tænderskæren
Mange oplever muskelspændinger og ømhed i tyggemusklerne, ofte fordi de skærer tænder eller presser tænderne sammen. Tænderskæren forekommer typisk under søvn og kan give ømhed i kæben, ømme tænder og spændinger i ansigtet. Mange vågner op med hovedpine og ubehag i kæben.
I dagtimerne kan tandpres opstå som følge af stress eller dårlige vaner. Det kan føre til spændingerne i tyggemusklerne, der forværres over tid, hvis de ikke behandles. Vedvarende ømhed eller smerter i kæben bør vurderes, så årsagen til muskelspændingerne kan findes og behandles.
Temporomandibulær dysfunktion TMD
Temporomandibulær dysfunktion (TMD) er en samlet betegnelse for forskellige tilstande, der påvirker kæbeleddet, tyggemusklerne og de omkringliggende strukturer som ledbånd, diskus, tænder samt nakke og skuldre.
Ifølge American Academy of Orofacial Pain beskriver TMD en dysfunktion i kæbeled og tyggeapparat, som kan føre til smerter og nedsat bevægelighed af kæben.
De mest almindelige symptomer er kliklyde ved åbning og lukning af munden, nedsat gabefunktion og ømhed eller smerter omkring kæbeleddet, kinden og til tider ørerne
Tandproblemer og infektioner
Den mest almindelige årsag til ansigtssmerter er tandproblemer. Smerterne kan skyldes huller i tænderne, betændelse i tandrødder eller tandkød, eller visdomstænder, der er på vej frem. Disse tilstande kan give både tandpine og ubehag, der stråler ud i kæbe og ansigt.
Hvis du oplever tandpine eller mistanke om tandproblemer, bør du kontakte din tandlæge for undersøgelse og behandling.
Bihule og kæbehulebetændelse
Bihuleproblemer og kæbehulebetændelse kan give smerter i ansigtet, som ofte forveksles med smerter fra kæbeleddene. Tilstanden opstår typisk i forbindelse med forkølelse eller infektioner i de øvre luftveje.
Symptomer kan være tryk og hævelse omkring kinder, pande og næse, tand- eller kæbesmerter samt stoppet næse og hovedpine. Ved vedvarende gener eller mistanke om bihulesygdomme bør du kontakte læge for undersøgelse og behandling.
Traumer og overbelastning af kæben
En skade på kæben kan opstå efter ulykker, fx ved slag mod ansigtet, hovedskader eller udløsning af airbag. Symptomer kan være smerter, hævelse og besvær med at åbne munden, spise eller tale.
Overbelastning af kæben ses også ved dårlige vaner som at tygge tyggegummi i længere tid, bide negle eller længerevarende tandlægebesøg.

Nakkespændinger og kropsholdning der påvirker kæben
Nakkesmerter og spændinger i nakken kan påvirke kæben og give symptomer som smerter i ansigt og hovedpine. Det skyldes, at smerte impulser fra nakke og kæberegion mødes i samme område i hjernen, hvilket gør det svært for hjernen at skelne, hvor smerterne stammer fra.
En dårlig kropsholdning, fx et fremadskudt hoved, kan også belaste kæbeleddet og øge aktiviteten i tyggemusklerne. Derfor kan både nakkeproblemer og holdning have betydning for kæbefunktionen og bør vurderes ved vedvarende smerter.
Sjældnere årsager trigeminusneuralgi og systemiske tilstande
Trigeminusneuralgi er en sjælden, men meget smertefuld tilstand, der skyldes irritation af Trigeminus nerven. Smerterne beskrives som korte, jagende stød i kind, kæbe eller omkring øjet og kan udløses af let berøring, tale eller tygning.
Af systemiske sygdomme ses især artrose (slidgigt) eller reumatoid artrit (leddegigt) i kæbeleddene, som kan give inflammation smerter og stivhed i kæben. Ved vedvarende symptomer bør du søge læge.
Udredning og diagnose – hvem kan hjælpe?
Hvis du oplever smerter eller ubehag i kæben, kan din egen læge henvise til følgende specialister for udredning og diagnose. Afhængig af symptomerne kan du blive henvist til en fysioterapeut med speciale i kæbeproblemer, en tandlæge, eller andre specialister som Øre-, næse- og halslæge, reumatolog eller neurolog.
Sygehistorie og relevante spørgsmål
Kæbesymptomer kan have mange årsager. For nogle udvikles generne langsomt, mens de hos andre opstår pludseligt, fx efter et tandlægebesøg, et slag eller ved tygning af noget hårdt.
En typisk sygehistorie kan være kliklyde fra kæben, ømhed eller besvær med at åbne munden. Symptomerne går ofte over af sig selv efter et par dage, men kan vende tilbage.
Når generne opstår pludseligt, skyldes det ofte overbelastning af kæbeled eller tyggemuskler. Typiske symptomer er smerter, nedsat gabefunktion, kliklyde og tyggevanskeligheder.
Årsagen kan være spændinger, skæv bidfunktion, tænderskæren eller eftervirkninger af tandbehandling eller traume.
Undersøgelse af kæbeled og tyggemuskler
Undersøgelsen af kæben kan starte hos din egen læge, som ofte henviser til en specialiseret fysioterapeut eller tandlæge med erfaring i kæbeproblemer. Her vurderes blandt andet, om du kan åbne munden helt, om der er nedsat bevægelighed eller smerter i kæbemusklerne.
Der foretages også en vurdering af muskelstyrke, koordination, bidfunktion og kropsholdning – især i nakke og brystryg. Behandlingen vil ofte bestå af manuelle teknikker og øvelser, som skal genoprette bevægelse og afspænde kæbemusklerne.
Andre undersøgelser og henvisning ved behov
Ved mistanke om mere komplekse kæbeproblemer kan der foretages andre undersøgelser for at afdække årsagen. Din egen læge eller tandlæge kan lave henvisning til billeddiagnostik, fx røntgen, scanning eller artroskopi, for at vurdere kæbeleddets tilstand.
I visse tilfælde kan der være behov for henvisning til hospital eller kæbekirurg, hvis der kræves mere avanceret undersøgelse eller behandling.
Fysioterapi og manuelle teknikker
Ved nedsat funktion i kæben kan fysioterapi være en effektiv behandling. Behandlingen fokuserer på patientundervisning og forståelse af problemet, så du selv kan være aktiv i forløbet.
Med brug af manuelle teknikker, mobilisering og afspænding af tyggemusklerne kan fysioterapeuten reducere smerter og forbedre bevægeligheden. Samtidig vurderes nakken og tungens position, da disse områder ofte påvirker kæbens funktion og spændingsniveau.
Behandling af slidgigt i kæben
Ved slidgigt i kæben – også kaldet kæbeledsartrose – er det vigtigt at få den rette behandling for at beskytte kæbeleddet, reducere smerter og bevare god funktion. I den aktive fase anbefales et forløb hos en fysioterapeut med speciale i kæbeled samt en bidfunktionstandlæge.
Behandlingen fokuserer på at reducere smerter, forbedre bevægelighed og aflaste leddet gennem fysioterapi, manuelle teknikker, øvelser og eventuelt brug af bideskinne. Patienten vejledes desuden i hensigtsmæssige vaner og ergonomi for at støtte bedringen.
Typiske symptomer er konstante kæbesmerter, nedsat gabeevne, hovedpine og knasen ved bevægelse. I den aktive fase kan der være inflammation, muskelspændinger og øget tryk i leddet, som giver smerter, mens tilstanden senere stabiliseres.
Prognosen er som regel god, og med den rette behandling kan man lindre smerter og forbedre kæbefunktion.
Selvhjælp i hverdagen – gode vaner der aflaster
I den akutte fase med smerter og nedsat gabefunktion er det vigtigt at aflaste kæben. Spis blødt mad, og undgå tyggegummi samt hårde fødevarer, der kan belaste kæbeleddet. Kulde eller varme på området kan hjælpe med at lindre ubehaget.
Undgå dårlige vaner som negle- eller kindbidning, og vær opmærksom på stress, som ofte forværrer spændinger. Sørg for god søvn og lette bevægelser af kæben til smertegrænsen for at skabe bedre flow i området.
Placer tungen blidt i ganen for at støtte en afslappet kæbestilling – og husk at gøre gode ting, der er positive for dig, så nervesystemet kan slappe af og kroppen lettere kan hele.

Tandlægebehandling og bideskinne ved tænderskæren
Vågner du med ømme kæber, hovedpine eller spændinger i ansigt og nakke? Det kan skyldes tænderskæren eller tandpres. Når du skærer tænder, overbelastes kæbemusklerne, og tænderne slides med tiden.
Som fysioterapeuter hjælper vi med at løsne spændinger, forbedre kæbefunktionen og mindske smerter. I samarbejde med din tandlæge kan en bideskinne være en god løsning for at beskytte tænderne.
Medicinsk behandling og injektioner ved udtalte smerter
Ved kraftige kæbesmerter kan medicinsk behandling supplere fysioterapi. Smertestillende som Panodil og Ibuprofen kan dæmpe smerte og betændelse. I nogle tilfælde bruges Botox til at afspænde tyggemusklerne og lindre smerter i kæbe og ansigt.
Ved meget stærke smerter kan en nerveblokade anvendes. Det er en sjælden, men effektiv behandling, der udføres af speciallæger, når anden behandling ikke har givet tilstrækkelig lindring.
Ergonomi og nakke – samarbejdet med kæben
Nakke og kæbe arbejder tæt sammen, og din holdning har stor betydning for, hvordan muskulaturen fungerer. En fremadskudt hovedstilling kan ændre kæbens position, påvirke dit bid og give nakkesmerter eller spændinger i kæben.
Dårlig ergonomi kan desuden ændre tungens hvilestilling og gøre synkefunktionen mindre effektiv. Derfor kan justering af arbejdsstilling og hovedholdning være en vigtig del af behandlingen ved både nakke- og kæbeproblemer.
Kæbeleddet opleves låst eller ude ad led
Hvis dit kæbeled låses pga. en fejlplaceret discus, bør du kontakte læge hurtigst muligt for akut vurdering. Behandlingen bør ske indenfor 24 timer hos fx en kæbekirurg, bidfunktionstandlæge eller kæbefysioterapeut.
Efterfølgende behandling består typisk af fysioterapi i samarbejde med bidfunktionstandlæge. Hvis der er manglende effekt, eller kæbens funktion ikke normaliseres, kan yderligere behandling overvejes, fx skylling af kæbeleddet (artrocentese).
Søg hurtig behandling, især ved feber, voldsom hævelse eller synkebesvær, da dette kan indikere andre problemstillinger.
Tegn på alvorlig underliggende årsag
Opsøg læge hurtigst muligt, hvis du oplever feber, hævelse omkring kæbeleddet eller de tilhørende strukturer, synkebesvær, kraftige eller ukendte smerter i kæben, føle- eller motoriske forstyrrelser i ansigtet, øget smerte og voldsom hovedpine.
Disse symptomer kan indikere betændelse, påvirkning af nerver eller andre sygdomme, som kræver hurtig vurdering og behandling.
Når egen indsats ikke virker
Hvis smerterne og den nedsatte funktion i kæben varer flere dage, og egen indsats ikke hjælper, anbefales det at opsøge egen læge, en specialiseret kæbefysioterapeut eller tandlæge for videre vurdering og mulig henvisning til behandling.
Sammenhæng mellem kæbesmerter hovedpine og nakkesmerter
Der er ofte en tæt sammenhæng mellem kæbesmerter, nakkesmerter og hovedpine. Det skyldes, at nerver fra kæbeled, tyggemuskler og nakke mødes i samme område i hjernen, som bearbejder smertesignaler. Derfor kan hjernen have svært ved at skelne, hvor smerten stammer fra – hvilket kan føre til spændingshovedpine eller smerter i både kæbe og nakke.
Øgede muskelspændinger i nakken kan påvirke tyggemusklerne, og omvendt kan spændinger i kæben forværre nakke- og hovedsmerter. En målrettet behandling, der kombinerer arbejde med både kæbe og nakke, kan derfor være effektiv til at reducere smerter og spændinger.
Anatomi af kæbeleddet og omkringliggende strukturer
Kæbeleddet er et ægte led med en ledhule fyldt med synovial væske. Ledhulen er opdelt af en disk, som fungerer som en stødpude mellem ledhoved og ledskål, og leddet er omgivet af ledlæber og stærke kapselstrukturer.
Rundt om kæbeleddet findes tyggemusklerne, der styrer bevægelsen, samt vigtige nerver og andre omkringliggende strukturer, som bidrager til funktion og følsomhed i området.
Ofte stillede spørgsmål om kæbesmerter
Hvorfor gør min kæbe ondt i den ene side?
Smerter i den ene side af kæben skyldes ofte overbelastning af kæbeleddet eller tyggemusklerne – fx efter et tandlægebesøg, et slag eller ved tænderskæren om natten.
En anden hyppig årsag kan være tandproblemer eller TMD (temporomandibulær dysfunktion), som påvirker både muskler og led i kæben.
Det er vigtigt at få årsagen vurderet, så den rette behandling kan igangsættes
Hvad skyldes kliklyde fra kæben, og er det farligt?
Kliklyde fra kæben er et almindeligt tegn på TMD (kæbeledsdysfunktion) og kan stamme fra flere strukturer i kæbeleddet. Den mest almindelige årsag er en forskydning af bruskskiven (diskus), som bevæger sig under åbne- og lukkebevægelse og giver en kliklyd.
Andre årsager kan være spændte muskler eller ledbånd, der bevæger sig under aktivitet. Mange oplever kliklyde uden smerter, og det kræver som regel ingen behandling, medmindre der samtidig er nedsat bevægelighed eller smerter.
Hvis gener er til stede, kan fysioterapi med målrettede øvelser og behandling hjælpe med at forbedre funktionen og reducere kliklyden.
Kan problemer med visdomstænder medføre smerter i kæben?
Ja, hvis der er manglende plads, betændelse, tandpine eller hævelse, kan det påvirke kæbeleddet og give kæbesmerter. Dette kan ske, fordi man ændrer måden, man bider på, eller fordi smerterne stråler til området omkring kæben.
Kan en bideskinne hjælpe, hvis jeg skærer tænder om natten?
Ja, en bideskinne beskytter tænderne og de omkringliggende strukturer, så du ikke slider på dem under tænderskæren. Selvom du fortsat skærer tænder, kan skinnen lindre ubehaget og gøre belastningen mere skånsom for kæben og musklerne.
Bør jeg holde op med at tygge tyggegummi, hvis jeg har kæbeproblemer?
Hvis dine tyggemuskler eller kæbeled er ømme eller udfordret med smerter, kan det i den akutte fase være en god idé at undgå overbelastning af strukturerne. Senere, når tilstanden er bedre, kan tyggegummi bruges som træning af tyggemusklerne og tyggefunktionen. Ved overforbrug – fx flere pakker dagligt – kan det dog give muskelspændinger og ubehag, og det kan være nødvendigt at skære ned.











