Bækkensmerter – årsager, symptomer, undersøgelse og behandling

Hvad er Bækkensmerter hos den gravide?

Som gravid kan man opleve bækkenrelateret smerter. De deles op i forreste og bagerste bækkensmerter.

1. Forrest sidder symfysen (skambenet foran) og det er her smerterne kommer fra hos den gravide. Kan føles som smerter midt foran i bækkenet, ofte værre ved gang, trapper, vende sig i sengen eller stå på ét ben. Ofte omtalt som symfysesmerter (især under graviditet).
2. Sidder typisk omkring sacroiliacaleddene (SI-leddene, bagtil hvor korsben og hofteben mødes). Ofte smerter i nedre del af lænden eller de to smilehuller under lænden iog det stråler ned ned balderne. Omtales ofte som SI-ledsmerter eller “bækkenledssmerter”.

Læs også: Smerter i lysken og hoften

Mekanismer bag smerterne

Bækkensmerter kan godt være opstået, hvis kroppen belastes på en uhensigtsmæssig måde, for eksempel ved ændret gang, dårlig holdning eller ubalance i muskelstyrken. Hvis smerterne har stået på i længere tid, kan nervesystemet blive mere følsomt, og så kan man opleve smerte lettere eller mere intenst end normalt.

Ofte er bækkensmerter altså en kombination af flere faktorer, og derfor er det vigtigt med en grundig undersøgelse, så behandlingen kan tilpasses den enkelte. Det er ikke alle som kan tåle den samme mængde bevægelse under graviditeten.

Hyppigste årsager til bækkensmerter:

Sportsrelaterede årsager

Hos idrætsaktive ses bækkensmerter ofte som følge af overbelastning eller ubalance mellem muskler og led omkring hofte og bækken. Gentagne bevægelser som sprint, spark eller tunge løft kan irritere sener og muskelfæster i lyske, balde eller hoftebøjere. Sportsgrene med mange retningsskift – fx fodbold, håndbold og løb – kan belaste symfysen som ligge foran i bækkenet eller SI-leddene bagtil.

Smerterne kan føles lokalt og stråle ud til siderne, så mange tror de har lændeproblemer. Manglende stabilitet eller svaghed i core- og hofteregionen øger risikoen, fordi bækkenet får sværere ved at absorbere og fordele belastningen. Hos nogle kan længerevarende belastning føre til tilbagevendende smerter, som kræver målrettet genoptræning og aflastning.

Graviditet

Under graviditeten sker der naturlige forandringer i kroppen, som kan give smerter i bækkenet. Hormonet relaxin gør ledbåndene mere eftergivelige, så bækkenet bliver mere bevægeligt. Samtidig vokser maven, tyngdepunktet flytter sig, og musklerne omkring ryg og hofter belastes anderledes. Det kan føre til smerter fortil ved symfysen eller bagtil i bækkenets to led (SI-leddene).

For de fleste gravide er bækkensmerter en midlertidig tilstand, men de kan være meget aktivitetsbegrænsende i hverdagen. Med tilpasset træning, aflastning og vejledning kan mange gravide opleve færre smerter og bedre funktion gennem graviditeten.

Tilskadekomst

Bækkenfrakturer kan opstå ved højenergitraumer (trafikulykker eller at man falder fra høje ting) eller hvis man har knogleskørhed og falder, det kaldes lavenergitraumer. Skaderne kan involvere både knogler, led (sacroiliacaled, hofteled) og indre organer. Behandlingen spænder fra stabilisering med bækkenbælte og kirurgi til længerevarende genoptræning. Ofte er man i et fysioterapeutisk forløb som strækker sig over 6-18 måneder.

Operationer

Kirurgi kan stabilisere brud, korrigere fejlstillinger eller erstatte led med fx skruer, plader, ekstern fiksation eller hofteprotese. Planen omfatter ofte vægtbegrænsning og fysioterapi. En fysioterapeut undersøger bevægeapparatet, lindrer smerter, genoptræner efter skader eller operationer og vejleder i træning og forebyggelse, så patienten kan genvinde funktion og bevægelighed.

Medfødte fejlstillinger

Kan omfatte hoftedysplasi, forskel på benlængden eller andre udviklingsforstyrrelser i hofte og bækken. Behandling afhænger af sværhedsgrad og alder. Hos fysioterapeuten vil det ofte være træning af muskler og ændring af fodtøj eller aktiviteter så ikke der er så meget irritation omkring bækkenet. Tidlig diagnostik er vigtig for at undgå senere slidgigt og bevægeproblemer. Hoftedysplasi er et emne som vi har beskrevet meget af her på siden, du kan finde det ved at klikke her.

Sekundære smerter fra lænd og hofte med udstråling til ben

Det kan være svært at skelne imellem bækken, hofte og lændesmerter. Smerter fra lænd eller hofte kan også stråle ned i balde og ben.

De mest almindelige hypoteser når en person kommer med smerter i lænden eller bækkenet er:

• Diskusprolaps eller nerverodspåvirkning (det stråler ned i benet)
• Slidforandringer eller irritation i lænderyggen (fx facetledssyndrom eller spinalstenose), der kan give smerteudstråling.
• Problemer i hofteleddet, som artrose (slidgigt) eller labrumskade, hvor smerter ofte kan trække ned ad.
• Sacroiliacaled (SI-led) lidelse, som kan give smerter i balden med udstråling til benet.
• Muskulære årsager, kan være et mjuskelproblem hvor en muskel er for stram og trykker på iskiasnerven.

Typiske symptomer du kan mærke i bækken og lænd.

Mange patienter beskriver en følelse af, at bækkenet er “løst” eller “sidder forkert”. Selvom det ikke er tilfældet, kan det føles sådan. Smerterne kan variere fra jagende og brændende til strålende fornemmelser, ofte omkring symfysen fortil eller ved bækkenleddene bagtil (SI-leddene). Der kan også opleves ømhed, stivhed og forværring ved bestemte bevægelser eller belastninger.

Hvilke aktiviteter forværrer eller lindrer.

Lindre: Ved bækkensmerter oplever mange, at det lindrer at aflaste kroppen, fx ved at ligge ned på siden med en pude mellem knæene, stå og gå i korte intervaller, bruge varme på området, lave rolige bevægelser i vand (svømning eller vandgymnastik) eller udføre skånsomme stabiliserende øvelser.

Forværrer: Bækkensmerter forværres ofte af aktiviteter med tungt løft eller asymmetri, fx. at stå eller gå langt, løbe, løfte tungt, gå på trapper, cykle i hårdt gear eller lave ensidige rotationsbevægelser.

Differentialdiagnoser ved bækkensmerter

Bækkensmerter kan have mange forskellige årsager og kan stamme fra lænden, hofterne, bækkenleddene, muskler, nerver – eller i nogle tilfælde fra indre organer i underlivet eller mave-tarm-systemet.

En grundig vurdering er derfor altid nødvendig.
Fysioterapeuten foretager en helhedsvurdering baseret på samtalen, den kliniske undersøgelse og relevant udredningfor at identificere den mest sandsynlige årsag til smerterne og vælge den rette behandling.

Behandling af bækkensmerter med fokus på årsagen

Bækkensmerter kan behandles med fysioterapi, træning og øvelser, smertelindring som mobiliserende bevægelser, rådgivning om fx. aktivitet/aflastning.

Manuel behandling og smertelindrende teknikker

Vi anvendes ledmobiliseringer. Formålet er at lindre smerter ved at påvirke nerver og væv positivt ved at øge bevægeligheden i led, der føles stive og genoprette normal funktion i bækken, hofte eller lænd.

Styrkende øvelser for bækkenbund, mave og ryg

De vigtigste muskler til at stabilisere og træne bækkenet er ofte,

• Mavemuskler
• Rygmusklerne
• Bækkenbunden
• Balderne
• Hoftebøjerne

Afspænding, vejrtrækning og holdningskorrektion

Fysioterapeuten kan hjælpe med afspænding af spændte muskler gennem blide øvelser eller manuelle teknikker. Med vejrtrækningstræning lærer du at bruge rolig, dyb vejrtrækning til at dæmpe smerte og muskelspænding. Vi kigger ofte på din holdning og viser dig hvordan du kan stå, sidde og bevæge dig på en måde, der belaster bækken og ryg mindre. Du vil ofte få 2-3 øvelser med hjem der træner en mere hensigtsmæssig kropsholdning i hverdagen.

Hvad kan du selv gøre under graviditeten

Under graviditeten kan du selv lindre bækkensmerter ved at aflaste kroppen med hyppige pauser, finde gode hvilestillinger (fx ligge på siden med en pude mellem knæene). Lave rolige øvelser som fysioterapeuten viser dig. Undgå tunge løft og asymmetriske bevægelser samt støtte bækkenet med et bækkenbælte, hvis det hjælper.

Hvornår skal du søge hjælp – røde flag og god timing

Du bør søge hjælp hurtigt, hvis du oplever røde flag som pludselige stærke smerter, problemer med at styre vandladning eller afføring, følelsesløshed i skridtet eller hurtigt tiltagende kraftnedsættelse i benene.

Genoptræning af bækken, hofte og lænd

Vi har hold i klinikken og vil rigtig gerne hjælpe dig med at træne så du kan komme tilbage det du elsker. Hvis du vil på et hold skal du kontakte klinikken og spørge efter genoptræningshold til bækkenpatienter.

Hvad kan forlænge eller forkorte forløbet?

Forløbet kan forlænges, hvis smerterne ignoreres, man presser sig selv for hårdt, har meget stress eller ikke får den rette behandling. Det kan derimod forkortes, hvis man tidligt søger hjælp, tilpasser aktivitet og hvile, laver målrettede øvelser, håndterer stress og får støtte både fagligt og socialt.

Ofte stillede spørgsmål om bækkensmerter

Hvad er bækkenledssmerter?

Smerter, der stammer fra bækkenleddene, hofterne eller musklerne omkring og kan stråle til lænd, balder eller ben.

Er mit bækken gået af led?

Nej, det kan det ikke uden et højtraumetilfælde. Men mange oplever en følelse af at bækkenet “sidder forkert” eller er “løst”. Selvom det ikke er korrekt.

Hvornår skal jeg søge hjælp hos en fagperson?

Hvis smerterne varer ved, forværres eller begrænser din hverdag. Ved røde flag (fx problemer med vandladning, følelsesløshed i skridtet eller hurtig kraftnedsættelse i benene) skal du søge læge akut.

Kan bækkensmerter behandles?

Ja, søg en fysioterapeut med ekspertise i bækken, de kan hjælpe.

Inspiration til hjemmeøvelser når bækkenet driller

Bækkenvip

• Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødder i gulvet.
• Vip bækkenet, så lænden presses blidt ned i underlaget.
• Hold 3–5 sek., slap af. Gentag 10–12 gange.

Sideliggende knæåbner (“clamshells”)

• Læg dig på siden med bøjede knæ.
• Hold fødderne samlet og løft det øverste knæ op uden at bevæge bækkenet.
• Gentag 10–15 gange pr. side.

Kattestræk / mobilitet

• Stå på alle fire.
• Skub ryggen op mod loftet (som en kat), og sænk derefter maven ned mod gulvet.
• Gentag 8–10 gange i roligt tempo.