Lændesmerter

I Danmark er lænderygsmerter en udbredt lænderygsygdom, der påvirker en betydelig del af befolkningen. Ifølge en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SDU) fra 2021 lider omkring én million danskere af lænderygsmerter. Forekomsten er højest blandt mænd i aldersgruppen 50-66 år og kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover. I klinikken ser vi mange med lænderygsmerter som er fra alderen 30-75 år. Yngre kan også sagtens opleve smerter i lænderyggen efter sport, stillesiddende arbejde eller traumer. 

Det er kun 3% af befolkningen der har specifikke lidelser i ryggen, som diskusprolaps, spinalstenose eller anden specifik lidelse. Resten har uspecifikke lænderygsmerter og har kan vi fysioterapeuter hjælpe til. 

Det er vigtigt at bemærke, at lænderygsmerter kan variere i sværhedsgrad og årsag, og det anbefales at søge professionel rådgivning ved vedvarende eller alvorlige symptomer.​

Har du smerter som du ikke kan komme af med?

Hvis du oplever tilbagevendende irritation eller smerter i lænden, kan det skyldes vaner eller aktiviteter i din hverdag, der provokerer dem. Det kan for eksempel være, at du har et stillesiddende arbejde, der ikke giver din ryg nok styrke og mobilitet.

Et eksempel kunne være, at du tager hjem fra arbejde og fortsætter med at sidde i sofaen uden at stille krav til din lænd. På den måde bliver din ryg svagere over tid. Hvis du derefter laver et tungt løft i weekenden for en veninde og mærker ubehag, giver det pludselig mening – din ryg er simpelthen ikke vant til at blive udfordret.

Efter mange års lændehold rapporterer mange mennesker, at de pludselig ikke kan komme af med smerterne igen. Denne gang bliver de der i længere tid og måske med øget intensitet.

Der findes ikke én opskrift på, hvordan du kommer af med lændesmerter, men vi ser på den enkelte og lytter til din ryghistorie. Ud fra det vurderer vi, hvilken behandlingsplan der passer bedst til dig.

Den måde, du kommer af med smerterne på, er ikke ved at gå i panik. Hvis du er usikker på, om smerterne går væk, kan du opsøge en ekspert i Muskuloskeletal Fysioterapi her på klinikken. Vi laver altid en grundig akut undersøgelse, som kan give dig indsigt i, hvad der forårsager dine smerter.

Hvad er Lændesmerter?

Lændesmerter kan opstå allerede i de yngre år af puberteten. Det kan også opstå efter tidligere skader, langvarigt stillesiddende arbejde eller smerter efter tunge løft over kortere eller længere perioder bidrage til udviklingen af smerterne.

Lændesmerter, der optræder flere gange, er ikke usædvanligt, og disse kaldes ofte for uspecifikke lændesmerter. Uspecifikke lændesmerter defineres som smerter i lænden uden nogen alvorlig underliggende patologi.

Det er vigtigt at understrege, at de fleste lændesmerter ikke skyldes alvorlige lidelser. Det kan være meget bekymrende for den enkelte, men hvis man får en forståelse for sine smerter er der ofte en bedre lindring i det. Det kan være at man også kan ændre på nogle af de aktiviteter som provokere smerterne, således at man ikke har en øget intensitet i smerterne eller kronisk tilstand som man ikke kan slippe af med.

Årsager

Årsagerne til lænderygsmerter kan være mange og afhænger af individets livsstil, alder og sundhedstilstand. De fleste tilfælde af lænderygsmerter skyldes imidlertid en kombination af faktorer snarere end en enkelt årsag. Her er nogle af de mest almindelige årsager til lænderygsmerter:

1. Uspecifikke lændesmerter:

   • Overuse: Lænderygsmerter opstår ofte som følge af overbelastning af ryggen, for eksempel ved at løfte tunge objekter, lave gentagne bevægelser eller have dårlig arbejdsstilling i længere tid.

   • Manglende bevægelse: Langvarig inaktivitet eller stillesiddende arbejde kan føre til svaghed i de muskler, der støtter rygsøjlen, hvilket kan føre til smertefulde belastninger.

   • Hold i ryggen : Muskelspændinger i ryggen kan være forårsaget af pludselige bevægelser eller fejlbelastning, hvilket resulterer i akut smerte.

2. Skader og traumer, er specifikke lændesmerter:

   • Diskusprolaps: En diskusprolaps opstår, når den geléagtige kerne i en diskus (mellemrummet mellem ryghvirvlerne) trykkes på og det er resultatet af nerven bliver trykket og inflammeret. Det forårsage smerter, følelsesløshed eller prikken, der stråler ud i benene.

   • Knoglebrud: Skader som følge af fald, trafikulykker eller andre traumer kan føre til frakturer i rygsøjlen, som kan give alvorlige smerter.

   • Spondylolistese: Dette er en tilstand, hvor en ryghvirvel glider fremad i forhold til den underliggende hvirvel, hvilket kan føre til lændesmerter og nervepåvirkning.

3. Degenerative lidelser:

   • Slidgigt: Slidgigt i rygsøjlen kan forårsage smerter og det kommer særligt fordider sker en nedbrudning af ledbrusk og knogleforandringer, hvilket resulterer i nedsat bevægelighed og smerte i lænden.

   • Spinal stenose: Når rygmarvskanalen bliver indsnævret og presser på nerverne, kan det medføre smerte og følelsesløshed i ryggen og benene.

4. Inflammatoriske lidelser:

   • Ankyloserende spondylitis (AS): Det er en reumatologisk inflammatorisk sygdom, der primært rammer de led, der forbinder ryghvirvlerne. Det er ofte smerter heletiden med stivhed i lænden og kan medføre nedsat bevægelighed over tid.

Hvad kan lændesmerter være tegn på?

Alt efter hvilken type lændesmerter du har, kan en muskuloskeletal fysioterapeut vurdere den, ved at spørge ind til smertens karaktertype (jag, prik/stik, murren, brænder, m.m.), intensitet (hvor ondt har du fra 0-10), udbredelse (hvor i lænden er smerten og er der smerter andre steder) og døgnrytme (hvornår på døgnet er smerterne der).

Ofte er det et helt fredeligt lændeproblem som går i sig selv igen. Hvis ikke du oplever bedring indenfor en uge, kan det være en god ide at opsøge en muskuloskeletal fysioterapeut, da de er uddannet til at diagnostisere hvilken lændesmerter der er tale om.

Vi arbejder i tæt samarbejde med egen læge samt specialister, som vi kommunikere direkte med. Lændesmerter kan være tegn på ryglidelse, sygdom, overbelastet muskler eller svage muskler.

Hvad er faresignalerne ved Lændesmerter?

Faresignaler ved lænderygsmerter

De fleste tilfælde af lænderygsmerter er ufarlige og uspecifikke. Dog findes der visse faresignaler, som kræver hurtig lægelig vurdering:

• Nedsat følesans i ridebukseområdet.

• Svær nedsat kraft i benene eller pludselig opstået lammelse i benet.

• Manglende kontrol over urin eller afføring (inkontinens eller problemer med at lade vandet)

• Konstante, tiltagende smerter.

• Hvilesmerter og nattesmerter som forværres.

• Historik med kræft, ubehandlet infektion, eller nylig større traume (f.eks. fald eller biluheld)

• Uforklarligt vægttab sammen med rygsmerter og feber.

Disse symptomer kan indikere alvorlige tilstande som eksempelvis cauda equina-syndrom, infektion eller en alvorlig strukturel skade i rygsøjlen, og bør derfor altid vurderes akut af en læge.

Hvad skal man gøre hvis man har ondt i lænden?

Hvis du har ondt i ryggen, er det vigtigt ikke at gå i panik. Forskning viser, at angst og stress kan forværre muskelspændinger, hvilket ofte resulterer i en forværring af smerten. Det bedste er at bevæge ryggen hensigtsmæssigt uden at kompensere, men dette er letter sagt end gjort. I de fleste tilfælde vil de akutte smerter begynde at aftage af sig selv inden for et par dage til en uge. I klinikken ser vi patienter med denne type smerter meget ofte og det første som har effekt er at vejlede patienten i at bevæge sig hensigtsmæssigt og lære musklulaturen at slappe af. Derudover at forklare patienten, hvad der sker og hvordan de selv kan håndtere smerterne. Hvis der sker “flair up” i smerterne eller hvis de bliver bange for hvad der sker, så har vi i første konsultation lært dem vigtigtheden af vejrtrækningen og muskel afslapning. Dette tager mellem 60-80 procent af smerterne efter 1-2 ganges behandling.

Det er også vigtigt at identificere, hvad der har udløst smerterne. Hvis du kan finde ud af, hvad der forårsagede smerten, er det en god idé at undgå at gentage den aktivitet. Efterhånden som smerterne bliver bedre, kan du begynde at genoptage dine aktiviteter gradvist.

Evidens viser, at fysisk aktivitet, som for eksempel korte gåture, kan hjælpe med at lindre smerterne og forbedre funktionen. Det er også gavnligt at reducere den tid, du sidder ad gangen, og tage regelmæssige pauser i løbet af arbejdsdagen. Desuden kan øvelser og udstrækninger, der sigter mod at løsne op for rygmusklerne, være effektive til at reducere smerte og forbedre mobilitet. Så det er helt korrekt at vist du oplever panik, så skal du forsøge at skabe ro og undgå at spænde op i musklerne.

Hvis smerterne ikke bliver bedre efter 7-14 dage, er det en god idé at opsøge en muskuloskeletal fysioterapeut med ekspertise i ryg. Fysioterapeuter har specialiseret viden om behandling af muskel- og skeletbesvær og kan hjælpe med at udrede din tilstand. Undersøgelser har vist, at tidlig fysioterapeutisk intervention kan føre til en hurtigere bedring og reducere risikoen for kroniske smerter.

Kortvarige lændesmerter

Kortvarige (akutte) lændesmerter opstår ofte pludseligt, f.eks. ved et skævt løft, et vrid i kroppen, en overbelastning, et traume eller som følge af slidforandringer i lænden. Lændesmerter kan føles murrende eller jagende og kan stråle lokalt i lænden, ballerne eller ned mod knæene. Disse smerter kaldes ofte mekaniske lændesmerter, hvilket betyder, at de er forårsaget af overbelastning eller bevægelsesproblemer i rygsøjlen.

Akutte lændesmerter kan opstå hurtigt efter tunge løft eller pludselige bevægelser. Det er ikke ualmindeligt, at smerten varer et par dage, hvorefter den begynder at aftage af sig selv. Forskning viser, at de fleste akutte lændesmerter vil forbedre sig inden for 1-2 uger uden behov for kirurgi.

Akutte lændesmerter kan ofte behandles effektivt med manuel behandling, som f.eks. mobilisering eller manipulation, som kiropraktor og  fysioterapeuter anvender. Studier viser, at manuel terapi kan føre til markant bedring i smerteintensitet og funktion hos patienter med akutte lændesmerter (Bergström et al., 2013). Fysioterapeuter vejlede også i øvelser der kan forebygge yderligere smerter og overbelastning af ryggen.

Langvarige lændesmerter

Langvarige lændesmerter, ofte kaldet kroniske smerter, defineres som smerter, der varer i mere end 3 måneder. Disse smerter kan være intermitterende (komme og gå) eller konstante og kan, ligesom kortvarige smerter, føles jagende eller murrende. Ifølge forskning har ca. 10-20% af personer, der oplever akutte lændesmerter, symptomer, der udvikler sig til kroniske smerter.

Langvarige smerter kan føre til et uhensigtsmæssigt bevægemønster, hvilket kan forværre symptomerne yderligere. Det sker som følge muskelspændinger, der opstår for at undgå smertefulde bevægelser. Ifølge flere studier kan en forstyrret motorisk kontrol og muskelspændinger bidrage til en ond cirkel, hvor smerten vedvarer og bliver mere invaliderende.

Hvis du lider af langvarige lændesmerter, vil jeg starte med at undersøge din lænd og kortlægge dit bevægemønster. På baggrund af undersøgelsen vil jeg udarbejde en individuel plan, der sigter mod både smertelindring og afhjælpning af eventuelle uhensigtsmæssige bevægelser. Dette kan omfatte både manuel behandling og specifik træning.

Et eksempel på et uhensigtsmæssigt bevægemønster er en ergonomisk ukorrekt arbejdsstilling, hvor en forkert indstilling af bord og stol kan forværre lændesmerter. Dette kan ofte afhjælpes hurtigt ved at justere arbejdsstillingen og sørge for korrekt ergonomi. Manuel behandling kan også være effektiv i denne sammenhæng, men ofte vil øvelser og træning være nødvendige, da musklerne i lænden kan være blevet svagere på grund af den langvarige smerte. Fysioterapeutiske øvelser kan hjælpe med at genopbygge styrken, forbedre bevægeligheden og øge cirkulationen i musklerne, hvilket ofte er smertelindrende.

Diskusprolaps

En diskusprolaps i lænderyggen opstår ofte pludseligt og kan give smerter i lænd, balder og ben. De typiske symptomer er strålende smerter ned i benet, som ofte forværres ved hoste, nys, stående stilling, siddende stilling eller om natten.

I klinisk praksis diagnosticeres en diskusprolaps primært gennem en grundig neurologisk undersøgelse.

Hvis smerterne tiltager, og der opstår nedsat følesans i ridebukseområdet (inderlår, sædeparti og skridtet), er det vigtigt at søge lægehjælp med det samme. Her bør du ikke vente.

Ved diskusprolaps uden nedsat muskelstyrke eller føleforstyrrelser er der solid evidens for, at målrettet fysioterapeutisk behandling og træning kan fremme bedring og mindske smerterne effektivt.

Læs også om: diskusprolaps øvelser

Modic forandringer

Modic eller modiske forandringer er en inflammationstilstand i to eller flere af rygsøjlens hvirvler og kan hænge sammen med lændesmerter. Der er en bakteriel tilstand som giver smerterne.

Modic forandringerne kan komme efter man har haft en diskusprolaps. Der kan også være andre årsager til at man får modicforandringer.

Man kan have rigtig ondt, men det er ikke sikkert, at smerterne kommer netop derfra. Smerterne kan være meget forskellige, men forsvinder ikke. De kan være høje og ulidelige, men de kan også være til at leve med. Man kan have dem fra 1-2 år.

Det er vores erfaring at øvelser og lidt aktivitet hver dag har en god effekt på smerterne.

Knogleskørhed

Knogleskørhed er som regel en kronisk sygdom, der opstår i knoglerne, hvis knoglemassen er for lav. Hvis knoglemassen er for lav, er der øget risiko for at brække knoglerne.

Hos en rask person regenereres knoglemassen hele tiden, og der er balance mellem nedbrydning og gendannelse. Ved knogleskørhed nedbrydes knoglerne lidt hurtigere.

Kvinder som går i menopause og producere mindre østrogen kan opleve at kroppen begynder at gør ondt. Hos mænd ses også et øget knogletab jo ældre de bliver, dog ikke lige så hurtigt som hos kvinder. Der er en række faktorer som spiller ind på knogleskørhed.

Det kan være arvelig disposition, lav kropsvægt, nedsat fysisk aktivitet, rygning, stort alkoholforbrug samt manglende kalk og D-vitamin.

Hvis man har fået konstateret knogleskørhed, har man forøget risiko for at få et brud eller sammenfald i ryggen, fordi knoglerne er forandret. Det er derfor vigtigt at man begynder at se ind i om man kunne ændre noget af overstående.

Fysisk aktivitet er særlig vigtigt for at knoglerne få stød i hverdagen, for eksempel ved at gå turer, træne styrke, løbe eller andet hvor kroppen oplever stød.

Rygsøjlegigt (Bechterews sygdom)

En meget lille gruppe mennesker rammes af rygsøjlegigt, som kan være arvelig. Dette er en kronisk betændelsessygdom, som hovedsageligt sidder i rygsøjlen, bækkenet og nakken.

Symptomerne er stivhed, oftest i lænden og de samme symptomer kan vise sig i både bækken og nakken.

Når man har siddet stille og skal i gang kan rygsmerterne være en oplevelse af stivhed og ømhed, særligt om morgenen og efter hvile. Der er natlige smerter, fordi det er en inflammatorisk lidelse som sidder i det bløde sene væv.

Smerterne i lænden og bækken kan minde om iskias smerter med udstrålende ned i baller og baglår. Da sygdommen er en inflammation, oplever nogle almen symptomer som feber, træthed og vægttab.

Nogle med rygsøjlegigt rammes også af regnbuehindebetændelse, som giver smerter i øjet. Få kan have hjerterytmeforstyrrelser og skal tilses hos lægen. I praksis ser man ofte personer i alderen 18-35 år.

Symptomerne kan være slørende, fordi de kommer og går, derfor er diagnosen til tider svær at stille. Symptomerne kan ofte lindres ved let og moderat aktivitet.

Personer med rygsøjlegigt, kan have svært ved at vide hvor meget eller lidt fysisk aktivitet er godt for dem og der er det en god ide at få vejledning og træning hos en fysioterapeut som kender til lidelsen og mængde af træning som skal til.

Der er noget som kaldes for entesopati, det er betændelse ved senetilhæftningen til knogler, f.eks. hasetilhæftet til bækkenet. På samme måde som ved symptomerne med Becterew kan smerterne opstå i hvile og for meget aktivitet. Det føles som stivhed, brændende og øm smerter i seneområdet. Det er også en lidelse man kan behandles for med gigtmedicin men det er ikke altid dette hjælper. Fysioterapi har en god effekt på lidelsen, hvis man arbejder med moderat træning og adfærdsterapi.

Scheuermann (krum rygsøjle)

Dette er en medfødt vækstforstyrrelse i ryghvirvlerne som gør, at hvirvlerne bliver mere krumme og tilstanden kan sidde i enten brystryggen eller lænderyggen.

Det er meget varierende om folk har symptomer på grund af sygdommen. Symptomerne er lokal træthed og ømhed omkring hvirvlerne. Disse symptomer reagere ofte meget positivt på træning.

Scoliose (s-formet rygsøjle)

En lille gruppe af befolkningen har en scoliose som er at rygsøjlen har en sideforskydning i varierende grad. Scoliose medfører normalt ikke flere smerter end andre mennesker oplever. Dog kan scoliose over tid udvikle mere slid i ryggen, hvilket kan give smerter.

Specifik træning og behandling kan hjælpe til at stabilisere ryggen, så smerterne mindskes.

Slid i lænden (spondylose)

I alt 300.000 mennesker lider af forandringer i leddet (slidtage).

Symptomerne er stivhed og besvær ved at komme op om morgenen samt nedsat styrke og bevægelse. Hvis man kan opretholde en stærk muskulatur omkring leddene er dette med til at holde smerterne væk.

Der er god eviden for at træning er den rette behandling til slidtage.

Gode råd til symptomerne er at dyrke styrketræning, holde den slanke linje, kend din sygdom og lære at leve med smerterne. Alle disse gode råd kan jeg hjælpe dig med og du er yderst velkommen i klinikken.

Læs mere om forandringer i leddet og spondylose.

Defekt på lændehvirvel (Spondylolistese)

Hos nogle med lændesmerter ses symptomer med ondt i lænden, baller, lyske og lår på grund af en defekt på en hvirvel, dette kan mistænkes under undersøgelsen og bekræftes af en MR scanning.

Ved sport på hårdt underlag, kraftige gentagne stød op igennem lænden kan der forekomme en forskubbet hvirvel, derfor mærkes symptomerne ofte når du bøjer bagover.

Behandling og træning er noget af den bedste eviden som findes til denne type smerter.

Spinalstenose

Snævre pladsforhold i rygmarvskanalen

Alder medfører forandringer i ryggen og i nogle tilfælde medfører dette forsnævringer i spinalkanalen (den kanal som sidder i ryggen). Dette kan klemme på nerverødderne og give symptomer som smerter og føleforstyrrelser ned i ben og fødder.

Tilstanden kaldes for spinalstenose og ses oftest hos mennesker over 70 år. Der kan være begyndende tegn på dette hos patienter fra 50-60 år, men de er ikke så udtalt endnu. Det er typisk at der er smerter i lænden og balderne.

Både bøjninger i ryggen, bevægelse og specifik styrketræning kan afhjælpe smerterne. Ligeledes kan en bedre holdning i lænderyggen samt behandling af lænden for at skabe forbedret pladsforhold imellem ryghvivlerne.

Der foretages en grundig udredning og klinisk undersøgelse af din problematik, for at være så præcis i diagnosen som overhovedet muligt. I hvert enkelt tilfælde vurderes om der er behov for yderligere udredning hos en speciallæge.