Fysioterapi Behandling til Gravide
Fysioterapi Behandling til Gravide
Man hører ofte, at graviditet ikke er en sygdom – og det er også rigtigt. Men det betyder ikke, at kroppen ikke reagerer, og oplevelsen kan være meget forskellig fra gravid til gravid. Derfor er det helt naturligt at blive i tvivl, når kroppen føles anderledes eller når nye smerter opstår.
Allerede tidligt i graviditeten begynder kroppen at tilpasse sig. Det gælder både i hvile og under aktivitet. Pulsen stiger, hormonbalancen ændrer sig, og i første trimester begynder led og ledbånd at blive mere eftergivelige som følge af den hormonelle påvirkning – særligt hormonet relaxin.
Mange gravide oplever også symptomer som kvalme, væskeophobninger og vægtøgning. For nogle kommer der nye, ukendte smerter – især i bækken, lænd, hofter eller omkring maven. Disse forandringer skyldes, at kroppen i hele graviditeten skal tilpasse sig en voksende mave og en ændret kropsholdning. Led, muskler og bindevæv skal arbejde anderledes – og det kan give gener, særligt i forbindelse med fysisk aktivitet.
Selvom mange af disse forandringer er en naturlig del af graviditeten, kan det være både lindrende og forebyggende at få professionel vejledning og behandling. En fysioterapeut med erfaring i graviditetsrelaterede problematikker kan hjælpe dig med at forstå dine smerter og støtte kroppen i dens forandring.
Fysioterapi til Gravide hos Fysioterapi Østerbro
Træning under graviditet – skånsomt, styrkende og trygt
Træning under graviditet har mange dokumenterede fordele – både for den gravide og for fosterets trivsel. Så længe graviditeten forløber normalt, er det generelt både sikkert og gavnligt at være fysisk aktiv.
Fordele ved træning under graviditet:
Træning hjælper med at opretholde styrke og stabilitet i muskler og led – særligt i ryg, bækken og mave. Det gør kroppen bedre rustet til at bære vægten af den voksende mave og forbereder dig til fødslen.
- Forebygger og lindrer graviditetsgener
- Bedre søvn og humør
- Reducerer risikoen for graviditetskomplikationer
- Styrker restitutionen efter fødslen.


Nogle gravide mærker meget til led og ledbånd
Når kroppen føles anderledes – og tankerne følger med
For nogle gravide kan de fysiske forandringer give anledning til bekymring. Det er helt naturligt – især når kroppen reagerer på nye måder, og smerter eller ubehag opstår.
I disse situationer er det vigtigt at få klar og rolig information. Som fysioterapeuter med viden om graviditet og smerteforståelse, kan vi hjælpe dig med at forstå, hvorfor du mærker det, du mærker – og hvordan det hænger sammen med de ændringer, din krop gennemgår.
Nogle gravide mærker fx tydeligt, at led og ledbånd bliver mere eftergivelige under graviditeten. Det kan give en fornemmelse af ustabilitet eller smerte, som kan virke utryg – men som ofte er helt normal og ufarlig.
Her er det vores opgave at hjælpe dig med at forstå smertemekanismerne og finde de bevægelser og stillinger, som støtter din krop bedst muligt. Når du ved, hvad du selv kan gøre – og hvad din krop fortæller dig – bliver det hele ofte lidt mindre overvældende.
Vi er her for at støtte dig med både faglighed og nærvær.
Hvordan kan en fysioterapeut hjælpe en gravid?
Hvordan kan en fysioterapeut hjælpe en gravid?
Fysioterapi ved bækkensmerter i graviditeten
Det er helt normalt at opleve smerter i bækkenet under graviditeten – især når kroppen begynder at ændre sig og forberede sig på fødslen. For nogle kan smerterne dog blive så generende, at de påvirker hverdagen, søvnen eller bevægeligheden.
Her kan en fysioterapeut med erfaring i graviditetsrelaterede gener være en stor hjælp.
Undersøgelse og forståelse
Fysioterapeuten starter med at lytte til dine oplevelser og undersøger, hvordan dine led, muskler og bevægemønstre fungerer. Du får en forklaring på, hvad smerterne skyldes, og hvorfor de opstår – ofte handler det om en kombination af hormonelle forandringer og ændret belastning.
Målrettet lindring
Du vil få øvelser, der styrker og stabiliserer bækkenet, samt råd om hensigtsmæssige bevægelser og hvilestillinger. Små justeringer i måden du bevæger dig på, kan gøre en stor forskel i hverdagen.
Manuel behandling
Fysioterapeuten kan også bruge blid manuel behandling til at løsne spændte muskler eller aflaste områder, der er overbelastede.
Tryghed og støtte
Måske allervigtigst: Du får tryghed i at forstå, hvad der sker i din krop – og hvad du selv kan gøre for at mindske ubehaget.
Er der tegn på bækkenløsning?
Er der tegn på bækkenløsning?
I dag inddeler man smerter fra bækkenleddene i nogle undergrupper.
Bækkenrelateret smerter (smerter fra 3 led)
Symfysesmerter (smerter fra et led)
Smerter fra korsbenet (smerter fra et eller to led)
Det hedder IKKE bækkenløsning længere, da ordet forbindes med noget negativt. Som om noget løsner sig, det gør det ikke, det bliver bløder så barnet har en chance for at passere gennem. I dag hedder det bækkenrelateret smerter.
Kort fortalt skal en smerte i bækkenet undersøges inden behandlingen starter. Smerterne udvikler sig som regel langsomt og kan øges over tid. Nogle mærker jag, murren, brændende smerte i ballerne og ned af baglåret eller hen over lænden. Dagene ligner ikke altid hinanden, da led og ledbåndssmerter ofte gør mest ondt i aktivitet. Så har den gravide været meget aktiv så kan det sikkert mærkes mere.
Nogle gravide får ondt i graviditeten hvis de tidligere har haft et rygproblem. Derfor er det også vigtigt, at få hjælp af en Muskuloskeletal fysioterapeut, som kan hjælpe den gravide med at træne de rigtige muskler op under graviditeten. Dette foregår i trygge rammer så den gravide ikke føler sig usikker.
Er du plaget af spændingshovedpine?
Hovedpine under graviditet – hvad skyldes det, og hvordan kan fysioterapi hjælpe?
De fleste kender til spændingshovedpine – og under graviditeten kan den type hovedpine også opstå eller forværres. Mange gravide oplever hovedpine, som føles velkendt, fordi den stammer fra nakke, skuldre eller muskelspændinger i kroppen. Det kan være relateret til stress, ændret kropsholdning, hormonelle forandringer eller fysisk spænding.
Selvom hovedpine ofte er ufarlig, kan det være meget generende – især når kroppen i forvejen er i forandring.
Hvordan kan fysioterapeuten hjælpe?
Når hovedpinen er vurderet, tilpasses behandlingen ud fra netop dine behov. Den kan blandt andet bestå af:
Blid manuel behandling af spændte muskler og led i nakke og skuldre
Specifikke øvelser til at styrke svage nakkemuskler og forbedre holdningen
Afspænding og åndedrætsteknikker for at reducere stress og spændinger
Vejledning i ergonomi og hensigtsmæssige hvilestillinger
Hovedpine i graviditeten er almindelig – men du skal ikke bare finde dig i den. Med den rette behandling kan du ofte opleve hurtig lindring og mere overskud i hverdagen.


Væskeophobning i kroppen
Den letteste måde at undgår for meget væske i kroppen er at være aktiv. På den måde sikre man sig et godt indre miljø i kroppen. Dagligt aktiv enten ved at gå, cykle eller løb minimum 30 min om dagen. Hvis ikke man er van til at løbe, skal man konsultere en læge eller fysioterapeut først. Styrketræning er også en god træningsform til at få en god blodgennemstrømning, som nedsætter væskeophobningerne i kroppen.
Husk på, at kroppen helt naturligt holder på noget væske og det vil du tabe igen efter fødslen. Undgå for meget salt og sukker fordi dette også holder på væsken. Spis varieret og tænk ikke for meget over at du binder væske. Hvis du derimod har smerter i ben og arme pga. væskeophobning vil der være mulighed for drænage, hvilket betyder at vi sætter gang i dine lymfesystemer. Det gør man ved at ligge på ryggen og vi har en briks som kan bevæge sig, så du ikke skal lave så meget. Dernæst er fysioterapeuten uddannet til at massere dine ekstremiteter så du for følelsen af lethed og lindring i benene og arme.
Gravid og Træning
Gravid og Træning
Hvis du er i god form vil din fødsel ofte være med færre komplikationer. Det betyder ikke at dine fødsel bliver kompliceret hvis ikke du træner, MEN studier viser at risikoen for for tidlig fødsel, svangerskabsforgiftning etc. er mindre hvis du er i form. Jeg er personligt en af de fysioterapeuter som har haft mange gravide på hold og set 100 vis af kvinder, som har fået deres krop tilbage efter 3 måneder. Maveskinnet tager ofte lidt længere tid, inden til trækker sig sammen.
En kompetent fysioterapeut og træning er vejen frem til en stærk krop under og efter graviditeten. Vi vil heletiden vejlede dig til, hvordan du skal træne for at opretholde det bedste udgangspunkt. Det er altid individuelt hvor meget man kan træne og det vil din fysioterapeut fortælle dig.
Der er ingen grund til at stoppe med at træne, fordi du er gravid eller fordi du har oplevet smerter. Flere studier viser at fysik aktivitet både fysisk og psykisk er med til at forberede den fødende til hvad der skal ske. Ikke kun i forskningen, men også i praksis ses det tydeligt at man får færre graviditetsgener og færre komplikationer under fødslen, hvis man er i form.
Er du ikke i form inden graviditeten er det heller ikke for sent. Du kan sagtens træne og nå at komme i form. Du skal have et OK fra egen læge inden du må deltage. Så kan du træne frem mod fødslen. Det er både rart og trygt at træne med andre gravide og en fysioterapeut som supervisere dig. Der er også mulighed for, at deltage hvis du er særlig sårbar eller har andre problematikker.
Træningen består af øvelser for bækkenbund, ryg, ben, arme og din holdning. Du vil få sved på panden hver gang og øvelserne tilpasses den enkelte.
Booking til gravid fysioterapi
Du kan booke din tid allerede idag.
Hvis det haster tilbyder vi akut fysioterapi og du kan få en tid indenfor få timer.
Skal du på graviditetshold skal du ringe og aftale en første konsultation og derefter aftales tid på hold. Husk du skal være i uge 12 for at deltage med et okay, fra egen læge.
Priser
Prisen for gravid konsultation er en 1. konsultation, 975 kr for 60 min.
Prisen for individuel træning er 845 kr for 45 min.
Indhold af 1.konsultation:
- Grundig udredning
- Grundig klinisk undersøgelse
- Gennemgang af kliniske fund
- Behandlingsplan
- Påbegyndt behandling
