Lændesmerter

I Danmark oplever mange lænderygsmerter, og det er en ganske almindelig udfordring for en stor del af befolkningen. Ifølge en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SDU) fra 2021 har omkring én million danskere lænderygsmerter. Det er mest almindeligt blandt mænd i alderen 50-66 år og kvinder på 75 år og opefter. I vores klinik møder vi ofte personer i alderen 30-75 år med denne type smerter. Også yngre kan sagtens få ondt i lænden – for eksempel efter sport, stillesiddende arbejde eller en skade.

Det er heldigvis kun omkring 3% af befolkningen, der har en specifik ryglidelse som diskusprolaps eller spinalstenose. De fleste har det, vi kalder uspecifikke lænderygsmerter, og her kan fysioterapeuter ofte være til stor hjælp.

Det er vigtigt at huske, at lænderygsmerter kan variere meget fra person til person, både i sværhedsgrad og årsag. Hvis du har vedvarende eller meget slemme smerter, er det altid en god idé at søge professionel rådgivning.

Har du smerter som du ikke kan komme af med?

Hvordan du kan undgå langvarige smerter

Lænderyggen er en vigtig del af kroppen, som hjælper med at holde dig oprejst og bevæge dig. Men den kan også blive øm eller smertefuld, især hvis den bliver belastet for lidt, for meget eller forkert. Mange oplever lændesmerter fra tid til anden, og det er helt normalt.

For at undgå at smerterne bliver langvarige, er det vigtigt at passe godt på din ryg i hverdagen. Det kan du gøre ved:

• At bevæge dig regelmæssigt og undgå for meget stillesiddende tid

• At styrke de muskler, som støtter din ryg, fx med lette øvelser og træning

• At være opmærksom på din holdning, både når du sidder, står og løfter ting

• At undgå tunge løft eller pludselige vrid uden ordentlig opvarmning

Hvis du mærker smerter, så prøv at holde dig aktiv inden for det, du kan tåle, i stedet for at blive helt i ro. Ofte hjælper bevægelse med at holde ryggen stærk og fleksibel.

Skulle smerterne vare ved eller blive værre, er det en god idé at få hjælp af en rygfysioterapeut, vi kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der trigger dine smerter, og lægge en plan for behandling og træning, så du kan få det bedre og undgå langvarige problemer.

Det vigtigste er, at du ikke går i panik, hvis du har smerter. Er du i tvivl om, hvordan det skal håndteres, er du altid velkommen til at få en grundig undersøgelse hos en af vores eksperter. Så kan vi finde ud af, hvad der ligger bag dine smerter, og hvordan du bedst kommer videre.

Hvad er Lændesmerter?

Uspecifikke lænderygsmerter opstår ofte, fordi der ikke er en enkelt, tydelig skade eller sygdom, som kan forklare smerten. I stedet skyldes smerten ofte en kombination af flere faktorer, som påvirker ryggen og dens muskler, led og nerver.

Nogle af de mest almindelige årsager kan være:

• Overbelastning eller forkert belastning af ryggen, fx ved dårlige arbejdsstillinger eller gentagne bevægelser

• Svaghed eller ubalance i musklerne omkring ryggen og bækkenet, som gør ryggen mere sårbar

• Manglende bevægelse eller for meget stillesiddende tid, som kan gøre muskler og led stive og ømme

• Stress og spændinger, som kan påvirke kroppens muskulatur og smertetærskel

• Alder og slid, som naturligt ændrer rygsøjlens struktur over tid

Ofte spiller flere af disse ting sammen, og derfor kan det være svært at pege på én enkelt årsag. Det gode er, at med den rette træning, bevægelse og eventuelt hjælp fra en fysioterapeut, kan mange opleve bedring og komme godt videre.

Årsager

Årsagerne til lænderygsmerter kan være mange og afhænger af individets livsstil, alder og sundhedstilstand. De fleste tilfælde af lænderygsmerter skyldes imidlertid en kombination af faktorer snarere end en enkelt årsag. Her er nogle af de mest almindelige årsager til lænderygsmerter:

1. Uspecifikke lændesmerter:

   • Overuse: Lænderygsmerter opstår ofte som følge af overbelastning af ryggen, for eksempel ved at løfte tunge objekter, lave gentagne bevægelser eller have dårlig arbejdsstilling i længere tid.

   • Manglende bevægelse: Langvarig inaktivitet eller stillesiddende arbejde kan føre til svaghed i de muskler, der støtter rygsøjlen, hvilket kan føre til smertefulde belastninger.

   • Hold i ryggen : Muskelspændinger i ryggen kan være forårsaget af pludselige bevægelser eller fejlbelastning, hvilket resulterer i akut smerte.

2. Skader og traumer, er specifikke lændesmerter:

   • Diskusprolaps: En diskusprolaps opstår, når den geléagtige kerne i en diskus (mellemrummet mellem ryghvirvlerne) trykkes på og det er resultatet af nerven bliver trykket og inflammeret. Det forårsage smerter, følelsesløshed eller prikken, der stråler ud i benene.

   • Knoglebrud: Skader som følge af fald, trafikulykker eller andre traumer kan føre til frakturer i rygsøjlen, som kan give alvorlige smerter.

   • Spondylolistese: Dette er en tilstand, hvor en ryghvirvel glider fremad i forhold til den underliggende hvirvel, hvilket kan føre til lændesmerter og nervepåvirkning.

3. Degenerative lidelser:

   • Slidgigt: Slidgigt i rygsøjlen kan forårsage smerter og det kommer særligt fordider sker en nedbrudning af ledbrusk og knogleforandringer, hvilket resulterer i nedsat bevægelighed og smerte i lænden.

   • Spinal stenose: Når rygmarvskanalen bliver indsnævret og presser på nerverne, kan det medføre smerte og følelsesløshed i ryggen og benene.

4. Inflammatoriske lidelser:

   • Ankyloserende spondylitis (AS): Det er en reumatologisk inflammatorisk sygdom, der primært rammer de led, der forbinder ryghvirvlerne. Det er ofte smerter heletiden med stivhed i lænden og kan medføre nedsat bevægelighed over tid.

Hvad kan lændesmerter være tegn på?

Lændesmerter kan være tegn på mange forskellige ting – både helt almindelige og mere alvorlige tilstande. Her er nogle af de mest almindelige årsager, som lændesmerter kan pege på:

Almindelige årsager:

• Muskelspændinger eller overbelastning af rygmusklerne, ofte ved dårlig kropsholdning eller forkert løfteteknik
• Uspecifikke lænderygsmerter, som ofte ikke skyldes en specifik skade, men kan komme af svage muskler, dårlig bevægelse eller stress.
• Diskusproblemer som diskusprolaps, hvor en bruskskive i ryggen kan trykke på en nerve.
• Slidgigt i rygsøjlen, hvor leddene i ryggen slides og kan give smerter og stivhed.

Mere alvorlige tegn (såkaldte “røde flag”):

• Smerter, der ikke forbedres med hvile eller forværres over tid
• Smerter med udstråling, føleforstyrrelser eller svaghed i benene
• Væsentligt vægttab uden grund
• Natlige smerter, der vækker dig
• Feber eller tegn på infektion
• Blæretømning- eller tarmproblemer

Hvis du oplever nogle af de mere alvorlige symptomer, er det vigtigt at søge læge eller fysioterapeut hurtigst muligt for en grundig undersøgelse.

Faresignaler ved lænderygsmerter

De fleste tilfælde af lænderygsmerter er ufarlige og uspecifikke. Dog findes der visse faresignaler, som kræver hurtig lægelig vurdering:

• Nedsat følesans i ridebukseområdet.

• Svær nedsat kraft i benene eller pludselig opstået lammelse i benet.

• Manglende kontrol over urin eller afføring (inkontinens eller problemer med at lade vandet)

• Konstante, tiltagende smerter.

• Hvilesmerter og nattesmerter som forværres.

• Historik med kræft, ubehandlet infektion, eller nylig større traume (f.eks. fald eller biluheld)

• Uforklarligt vægttab sammen med rygsmerter og feber.

Disse symptomer kan indikere alvorlige tilstande som eksempelvis cauda equina-syndrom, infektion eller en alvorlig strukturel skade i rygsøjlen, og bør derfor altid vurderes akut af en læge.

Hvad skal man gøre hvis man har ondt i lænden?

Hvis du har ondt i ryggen kan det være du oplever at smerterne går væk af sig selv igen efter nogle dage eller uger.

Det er vigtigt ikke at blive for bekymret eller gå i panik. Forskning viser at angst og stress kan gøre muskelspændingerne værre, og dermed også smerten. Det bedste, du kan gøre, er at bevæge ryggen på en måde, der føles naturlig og ikke forværrer smerten – selvom det kan være lettere sagt end gjort.

I langt de fleste tilfælde vil de akutte smerter begynde at aftage af sig selv inden for nogle dage til en uge. Hos os i klinikken møder vi mange, som har denne type rygsmerter, og det første, der hjælper, er ofte at vejlede i, hvordan man kan bevæge sig hensigtsmæssigt og lære musklerne at slappe af. Det er også vigtigt at forstå, hvad der sker i kroppen, og hvordan man bedst håndterer smerterne selv.

Hvis smerterne pludselig blusser op igen (“flare-up”), eller du bliver bange for, hvad der sker, hjælper vi med teknikker til vejrtrækning og afslapning, som kan reducere smerterne med op til 60-80 % efter blot 1-2 behandlinger.

Det er også nyttigt at finde ud af, hvad der udløste smerterne, så du kan undgå at gentage den belastning. Når smerten bliver bedre, kan du gradvist begynde at vende tilbage til dine normale aktiviteter.

Forskning viser desuden, at fysisk aktivitet, som for eksempel korte gåture, kan lindre smerterne og styrke ryggen. Det hjælper også at undgå at sidde for længe ad gangen, og tage regelmæssige pauser, især hvis du arbejder ved et skrivebord. Øvelser og udstrækninger, der løsner op i rygmusklerne, kan også gøre en stor forskel.

Hvis du føler dig stresset eller bange, er det vigtigt at skabe ro og undgå at spænde musklerne unødigt.

Skulle dine smerter ikke blive bedre efter 1-2 uger, anbefaler vi, at du søger hjælp hos en rygfysioterapeut med specialviden omkring rygsmerter. Tidlig behandling kan både fremskynde helingen og mindske risikoen for, at smerterne bliver kroniske.

Kortvarige lændesmerter

Kortvarige (akutte) lændesmerter opstår ofte pludseligt, f.eks. ved et skævt løft, et vrid i kroppen, en overbelastning, et traume eller som følge af slidforandringer i lænden. Lændesmerter kan føles murrende eller jagende og kan stråle lokalt i lænden, ballerne eller ned mod knæene. Disse smerter kaldes ofte mekaniske lændesmerter, hvilket betyder, at de er forårsaget af overbelastning eller bevægelsesproblemer i rygsøjlen.

Akutte lændesmerter kan opstå hurtigt efter tunge løft eller pludselige bevægelser. Det er ikke ualmindeligt, at smerten varer et par dage, hvorefter den begynder at aftage af sig selv. Forskning viser, at de fleste akutte lændesmerter vil forbedre sig inden for 1-2 uger uden behov for kirurgi.

Akutte lændesmerter kan ofte behandles effektivt med manuel behandling, som f.eks. mobilisering eller manipulation, som kiropraktor og  fysioterapeuter anvender. Studier viser, at manuel terapi kan føre til markant bedring i smerteintensitet og funktion hos patienter med akutte lændesmerter (Bergström et al., 2013). Fysioterapeuter vejlede også i øvelser der kan forebygge yderligere smerter og overbelastning af ryggen.

Langvarige lændesmerter

Langvarige lændesmerter, ofte kaldet kroniske smerter, defineres som smerter, der varer i mere end 3 måneder. Disse smerter kan være intermitterende (komme og gå) eller konstante og kan, ligesom kortvarige smerter, føles jagende eller murrende. Ifølge forskning har ca. 10-20% af personer, der oplever akutte lændesmerter, symptomer, der udvikler sig til kroniske smerter.

Langvarige smerter kan føre til et uhensigtsmæssigt bevægemønster, hvilket kan forværre symptomerne yderligere. Det sker som følge muskelspændinger, der opstår for at undgå smertefulde bevægelser. Ifølge flere studier kan en forstyrret motorisk kontrol og muskelspændinger bidrage til en ond cirkel, hvor smerten vedvarer og bliver mere invaliderende.

Hvis du lider af langvarige lændesmerter, vil jeg starte med at undersøge din lænd og kortlægge dit bevægemønster. På baggrund af undersøgelsen vil jeg udarbejde en individuel plan, der sigter mod både smertelindring og afhjælpning af eventuelle uhensigtsmæssige bevægelser. Dette kan omfatte både manuel behandling og specifik træning.

Et eksempel på et uhensigtsmæssigt bevægemønster er en ergonomisk ukorrekt arbejdsstilling, hvor en forkert indstilling af bord og stol kan forværre lændesmerter. Dette kan ofte afhjælpes hurtigt ved at justere arbejdsstillingen og sørge for korrekt ergonomi. Manuel behandling kan også være effektiv i denne sammenhæng, men ofte vil øvelser og træning være nødvendige, da musklerne i lænden kan være blevet svagere på grund af den langvarige smerte. Fysioterapeutiske øvelser kan hjælpe med at genopbygge styrken, forbedre bevægeligheden og øge cirkulationen i musklerne, hvilket ofte er smertelindrende.

Diskusprolaps

Diskusprolapsen opstår når “kernen” penetrere igennem den geléagtige skive (diskus) som ligger mellem ryghvirvlerne i rygsøjlen. Det kan føre til irritation eller tryk på nerverne, som løber ud fra rygmarven, og det giver ofte karakteristiske smerter.

Typiske kendetegn ved diskusprolaps-smerter er:

• Smerter i ryggen, ofte i lænden eller nakken, afhængigt af hvor prolapsen sidder.

• Udstrålende smerter ned i benet (iskias) eller armen, fordi den irriterede nerve følger det område.

• Prikken, følelsesløshed eller svaghed i det område, som nerven forsyner.

• Smerterne kan forværres ved bestemte bevægelser, host, nysen eller ved at sidde længe.

Det er vigtigt at få vurderet symptomerne, da behandling og genoptræning kan hjælpe med at reducere smerterne og forbedre funktionen.

Vil du have en mere detaljeret beskrivelse eller info om behandling, så kontakt os her, vi svare gerne på spørgsmål.

Læs også om: diskusprolaps øvelser

Modic forandringer

Modic eller modiske forandringer er en inflammationstilstand i to eller flere af rygsøjlens hvirvler og kan hænge sammen med lændesmerter. Der er en bakteriel tilstand som giver smerterne.

Modic forandringerne kan komme efter man har haft en diskusprolaps. Der kan også være andre årsager til at man får modicforandringer.

Man kan have rigtig ondt, men det er ikke sikkert, at smerterne kommer netop derfra. Smerterne kan være meget forskellige, men forsvinder ikke. De kan være høje og ulidelige, men de kan også være til at leve med. Man kan have dem fra 1-2 år.

Det er vores erfaring at øvelser og lidt aktivitet hver dag har en god effekt på smerterne.

Osteoporose (Knogleskørhed)

Knogleskørhed er som regel en kronisk sygdom, der opstår i knoglerne, hvis knoglemassen er for lav. Hvis knoglemassen er for lav, er der øget risiko for at brække knoglerne. Dette måles i en dexter-scanning.

Hos en rask person regenereres knoglemassen hele tiden, og der er balance mellem nedbrydning og gendannelse, men hos en med knogleskørhed nedbrydes knoglerne hurtigere.

Kvinder som går i menopause og producere mindre østrogen kan opleve, at kroppen begynder at gør ondt. Hos mænd ses også et øget knogletab jo ældre de bliver, dog ikke lige så hurtigt som hos kvinder. Der er en række faktorer som spiller ind på knogleskørhed.

Det kan være arvelig disposition, lav kropsvægt, nedsat fysisk aktivitet, rygning, stort alkoholforbrug samt manglende kalk og D-vitamin.

Hvis man har fået konstateret knogleskørhed, har man forøget risiko for at få et brud eller sammenfald i ryggen, fordi knoglerne er forandret. Det er derfor vigtigt at man begynder at se ind i om man kunne ændre noget af overstående.

Fysisk aktivitet er særlig vigtigt for at knoglerne få stød i hverdagen, for eksempel ved at gå turer, træne styrke, løbe eller andet hvor kroppen oplever stød.

Rygsøjlegigt (Bechterews sygdom)

En meget lille gruppe mennesker rammes af rygsøjlegigt, som kan være arvelig. Dette er en kronisk betændelsessygdom, som hovedsageligt sidder i rygsøjlen, bækkenet og nakken.

Symptomerne er stivhed, oftest i lænden og de samme symptomer kan vise sig i både bækken og nakken.

Når man har siddet stille og skal i gang kan rygsmerterne være en oplevelse af stivhed og ømhed, særligt om morgenen og efter hvile. Der er natlige smerter, fordi det er en inflammatorisk lidelse som sidder i det bløde sene væv.

Smerterne i lænden og bækken kan minde om iskias smerter med udstrålende ned i baller og baglår. Da sygdommen er en inflammation, oplever nogle almen symptomer som feber, træthed og vægttab.

Nogle med rygsøjlegigt rammes også af regnbuehindebetændelse, som giver smerter i øjet. Få kan have hjerterytmeforstyrrelser og skal tilses hos lægen. I praksis ser man ofte personer i alderen 18-35 år.

Symptomerne kan være slørende, fordi de kommer og går, derfor er diagnosen til tider svær at stille. Symptomerne kan ofte lindres ved let og moderat aktivitet.

Personer med rygsøjlegigt, kan have svært ved at vide hvor meget eller lidt fysisk aktivitet er godt for dem og der er det en god ide at få vejledning og træning hos en fysioterapeut som kender til lidelsen og mængde af træning som skal til.

Der er noget som kaldes for entesopati, det er betændelse ved senetilhæftningen til knogler, f.eks. hasetilhæftet til bækkenet. På samme måde som ved symptomerne med Becterew kan smerterne opstå i hvile og for meget aktivitet. Det føles som stivhed, brændende og øm smerter i seneområdet. Det er også en lidelse man kan behandles for med gigtmedicin men det er ikke altid dette hjælper. Fysioterapi har en god effekt på lidelsen, hvis man arbejder med moderat træning og adfærdsterapi.

Scheuermann (krum rygsøjle)

Dette er en medfødt vækstforstyrrelse i ryghvirvlerne som gør, at hvirvlerne bliver mere krumme og tilstanden kan sidde i enten brystryggen eller lænderyggen.

Det er meget varierende om folk har symptomer på grund af sygdommen. Symptomerne er lokal træthed og ømhed omkring hvirvlerne. Disse symptomer reagere ofte meget positivt på træning.

Scoliose (s-formet rygsøjle)

En lille gruppe af os har en scoliose, hvor rygsøjlen bøjer eller drejer lidt til siden. For de fleste giver det ikke flere smerter end normalt, men for nogle kan det med tiden føre til mere slid i ryggen, hvilket kan give ubehag eller smerter.

Heldigvis kan målrettet træning og behandling hjælpe med at styrke ryggen og skabe bedre balance, så du kan mindske smerterne og få det bedre i hverdagen.

Slid i lænden (spondylose)

Omkring 300.000 danskere lever med forandringer i deres led, som vi ofte kalder slidtage eller artrose. Det er en naturlig del af kroppens aldring, hvor brusken i leddene gradvist bliver tyndere, og ledvæsken kan blive mindre smørende. Det kan føre til stivhed, især om morgenen, og gøre det sværere at bevæge sig frit. Mange oplever også nedsat styrke omkring det ramte led, og det kan gøre daglige aktiviteter mere udfordrende.

Selvom slidtage kan lyde skræmmende, er der rigtig meget, man selv kan gøre for at bremse udviklingen og holde smerterne nede. En stærk muskulatur omkring leddene fungerer som en naturlig støtte og aflastning, der hjælper med at mindske belastningen på selve leddet. Derfor er styrketræning og fysisk aktivitet en af de bedste måder at forebygge og behandle slidtage på.

Det handler ikke om at træne hårdt hele tiden, men derimod om at finde øvelser, der passer til dig og dit niveau – gerne under vejledning, så du får mest muligt ud af træningen uden at overbelaste leddet. Derudover kan det være en stor hjælp at holde en sund vægt, da ekstra kilo øger trykket på især knæ og hofter.

Det er også vigtigt at lære sin sygdom at kende og forstå, hvordan man bedst håndterer de smerter og begrænsninger, der kan opstå. Det kan være med til at skabe ro og overskud i hverdagen, så du ikke føler dig fanget af smerterne.

Jeg hjælper dig gerne med at lave en personlig plan for træning og livsstilsændringer, som kan forbedre din livskvalitet og gøre dagligdagen lettere. Du er altid meget velkommen i klinikken, hvor vi sammen kan finde den bedste vej til, at du får det bedre – både nu og på sigt.

Hvis du vil læse mere om slidtage i leddene og sygdommen spondylose, har vi også materiale, der kan give dig et dybere indblik.

Defekt på lændehvirvel (Spondylolistese)

Spondylolistese, når en ryghvirvel forskubber sig!

Hos nogle mennesker med lændesmerter kan årsagen skyldes en tilstand kaldet spondylolistese, en forskydning af en ryghvirvel i forhold til den underliggende hvirvel. Dette opstår typisk i lænderyggen og kan give smerter, der ikke kun mærkes i lænden, men også kan stråle ud i baller, lyske og lår.

En af årsagerne til spondylolistese er en såkaldt defekt i hvirvelbuen, som kan udvikles over tid, ofte i forbindelse med sport, hvor der er mange gentagne belastninger af lænden, fx fra gymnastik, fodbold eller løb på hårdt underlag. Når lænden gentagne gange bøjes bagover og udsættes for stød, kan det svække ryghvirvlernes stabilitet. Det er netop i bagoverbøjning, at mange oplever, at smerterne forværres.

Tilstanden kan mistænkes ved en klinisk undersøgelse, hvor fysioterapeuten tester bevægelighed, smerte og funktion. Hvis der er mistanke om spondylolistese, kan det bekræftes ved en billeddiagnostisk undersøgelse, som f.eks. en MR- eller røntgenscanning.

Behandling og træning ved spondylolistese

Den gode nyhed er, at der findes stærk evidens for, at målrettet behandling og træning kan hjælpe markant. Målet med træningen er at stabilisere og aflaste lænden, så ryggens muskler kan overtage noget af den funktion, som ryghvirvlerne har svært ved at klare alene.

Et godt træningsprogram vil indeholde øvelser for dybe stabiliserende muskler omkring lænd og mave, fokus på kropskontrol og korrekt bevægemønster, gradvis opbygning af styrke og udholdenhed, undgåelse af bevægelser og aktiviteter, der provokerer smerterne.

Ved at arbejde med kroppen i et roligt tempo og under kyndig vejledning, er der gode chancer for, at smerterne mindskes, og at du får en mere stabil og velfungerende ryg.

Du er meget velkommen i klinikken, hvor vi sammen kan lave en grundig undersøgelse og udarbejde en individuel plan, der tager højde for dine behov, symptomer og mål. Book 

Spinalstenose

Snævre pladsforhold i rygmarvskanalen

Alder medfører forandringer i ryggen og i nogle tilfælde medfører dette forsnævringer i spinalkanalen (den kanal som sidder i ryggen). Dette kan klemme på nerverødderne og give symptomer som smerter og føleforstyrrelser ned i ben og fødder.

Tilstanden kaldes for spinalstenose og ses oftest hos mennesker over 70 år. Der kan være begyndende tegn på dette hos patienter fra 50-60 år, men de er ikke så udtalt endnu. Det er typisk at der er smerter i lænden og balderne.

Både bøjninger i ryggen, bevægelse og specifik styrketræning kan afhjælpe smerterne. Ligeledes kan en bedre holdning i lænderyggen samt behandling af lænden for at skabe forbedret pladsforhold imellem ryghvivlerne.

Der foretages en grundig udredning og klinisk undersøgelse af din problematik, for at være så præcis i diagnosen som overhovedet muligt. I hvert enkelt tilfælde vurderes om der er behov for yderligere udredning hos en speciallæge.