Knæsmerter

Forståelse af Knæsmerter
Årsager og overblik
Knæsmerter er almindelige og kan ramme i alle mennesker som enten dyrker idræt eller ej. Knæet er ikke det mest komplekse led og det gør ofte at der kan komme tidligere smerter i det da bevægelserne ikke er mange. Smerter kan skyldes skader eller overbelastning af knogler, ledbånd, sener, muskler eller brusk.
Typiske årsager inkluderer:
- Forreste knæsmerter også kaldt for patellofemoralt smertesyndrom – ofte smerter ved trappegang eller løb.
- Slidgigt (artrose) – gradvis nedbrydning af brusken i knæet så det ikke glider så let mellem fladerne.
- Meniskskade – vrid i knæet, f.eks. ved sport eller slidt knæ.
- Ligamentskade (ACL/MCL) – typisk ved traumer eller vrid – f-.eks i fodbold eller håndbold.
- Springerknæ (patella tendinit) – overbelastning af senen under knæskallen – kommer hos volleyball og basket spillere pga. mange hop.
- Bursitis – irritation i en slimsæk i knæet – kan komme hos en håndværker der ligger meget på knæ.
- Infektion (septisk artritis) – alvorlig tilstand med hævelse, varme og stærke smerter, søg læge med det samme.
- Overbelastning og ubalance – ved forkert træning eller svag muskulatur.
- Akut skade – f.eks. fald eller slag mod knæet. Du kan benytte dig af vores akutte afdeling, book her, www.akutfysioterapi.dk
Hvornår bør du søge hjælp?
Søg professionel vurdering hvis:
- Smerten varer mere end nogle få dage uden bedring.
- Knæet hæver op eller føles varmt.
- Du har svært ved at støtte på benet.
- Der er klik, låsninger eller instabilitet.
- Du har haft et fald eller traume.
- Du har feber sammen med knæsmerter.
Tidlig vurdering og korrekt behandling kan forhindre, at problemet forværres.

Definition af Knæsmerter
Hvad er knæsmerter?
Knæsmerter er en fysisk ubehagsfølelse, ømhed eller smerte lokaliseret i eller omkring knæleddet. Smerten kan være akut eller langvarige. Den kan stamme fra flere strukturer i knæet, herunder knogler, brusk, menisk, ledbånd, sener, slimsække (bursa), muskler eller selve ledfladen.
Det er vigtigt at forstå, at knæsmerter ikke er en sygdom i sig selv, men et symptom på en underliggende tilstand – fx en skade, overbelastning, irritation, inflammation eller en degenerativ forandring som slidgigt.
Knæets opbygning
Knæets opbygning
Knæet er et komplekst hængselled, hvilket betyder at det ikke kan bevæge sig i så mange retninger:
- Lårbenet (femur)
- Underbenet (tibia)
- Knæskallen (patella), ligger foran leddet og fungerer som en vægtstangsforlænger for lårmusklen, hvilket øger dens kraftudvikling.
Knæskallen spiller en central rolle i knæets funktion og stabilitet. Gener kan i mange tilfælde både involvere knæskallen og resten af knæleddet. Den er vigtig for hvor meget styrke man kan generere i knæet.
Strukturer inde i knæet (intraartikulært):
Inde i knæet er der nogle vigtige strukturer som er betydningsfulde for knæets smidighed.
- Korsbånd (forreste og bagerste)
- Menisker (indre og ydre)
- Brusk
- Ledkapsel
- Plica (slimhindefold)
Korsbåndene er centrale for knæets stabilitet og tillader, at vi kan vride og bevæge os sikkert – fx løbe på ujævnt underlag. En skade på det forreste korsbånd (ACL) giver ofte følelse af instabilitet og “svigt” i knæet. Skader på det bagerste korsbånd (PCL) kan give bagudglidning af underbenet i forhold til lårbenet, med løshed og smerter til følge.
Ved korsbåndsskader er der ofte samtidig skade på andre strukturer – som menisk, brusk og ledkapsel – fordi hele knæet udsættes for kraftig belastning ved vrid eller traume. Disse skader kan ofte ses på MR-scanning.
Hos unge og sportsaktive personer under 40 år kan det være aktuelt at få rekonstrueret korsbåndet for at genvinde stabilitet og funktionsniveau. Dette bør dog altid afvejes nøje i forhold til behov, risici og forventninger.
Menisk og plica
Menisken består af to halvmåneformede bruskskiver, der ligger mellem lårbenet og skinnebenet – én på hver side af knæleddet. Deres funktion er at:
- Fordele tryk og belastning i knæet
- Beskytte ledbrusken
- Bidrage til knæets stabilitet
En meniskskade kan opstå akut (fx ved vrid) eller gradvist (ved slid). Overfladiske skader kan hele af sig selv, men dybe revner eller menisk, der sidder i klemme, kan kræve kirurgi – enten i form af syning eller delvis fjernelse.
Plica er en slimhindefold i knæet, som findes hos halvdelen af os. Den har ingen egentlig funktion og kan i sjældne tilfælde blive irriteret – især hos cyklister og løbere. En irriteret plica kan give smerter, hvilket kan ses på en MR scanning.
Strukturer udenfor knæleddet (ekstraartikulært)
- Sener: Forbinder muskler til knogler. Senevæv er stærkt og elastisk, men ikke særlig strækbart. Ved overbelastning opstår ømhed og evt. hævelse pga. inflammation (tendinopati). Dette kan ses på ultralydsscanning.
- Ligamenter (ledbånd): Forbinder knogle til knogle. De er med til at stabilisere knæet, især ved vrid. Delvise overrivninger kan hele op, men fulde overrivninger kræver ofte længerevarende genoptræning – og i visse tilfælde kirurgi.
- Muskler: Skeletmuskler omkring knæet (især for- og baglår) giver styrke og bevægelighed. Stærke muskler beskytter leddet og forbedrer stabilitet. Især baglåret har en central rolle i at stabilisere knæet ved at modvirke forreste glidning.
- Fedtpude (Hoffas fedtpude): Ligger under knæskallen og fungerer som støddæmper og smøremiddel. Kan blive irriteret ved gentagne knæbøjninger eller efter traume.
Fysioterapeutens vurdering af knæstyrke baseres ofte på både muskelvolumen og funktionel kontrol. Et veltrænet knæ – stærkt både for og bag – er mindre udsat for skader og giver bedre stabilitet.
Typer af Knæsmerter: Forreste, Bageste og Natlige Smerter
Typer af knæsmerter: Forreste, bageste og natlige smerter
1. Smerter på forsiden af knæet (forreste knæsmerter)
Denne type smerter er hyppige hos unge mennesker og kvinder omkring 40-årsalderen – især ved aktiviteter som løb eller trapper.
Smerterne skyldes ofte ubalance eller svaghed i muskulaturen omkring knæet – især for- og baglår. Hvis musklerne ikke stabiliserer knæskallen ordentligt, kan den glide en smule ud af bane, hvilket medfører smerte.
Ved fx terrænløb (opad/nedad) stilles større krav til muskelstyrken omkring knæet – særligt hos kvinder.
I nogle tilfælde trækker musklerne mere i den ene retning, så knæskallen forskydes let lateralt (ud mod ydersiden).
2. Smerter bagpå knæet (bageste knæsmerter)
Smerter i knæhasen skyldes ofte en hævelse bag knæet – fx en Baker’s cyste, som kan opstå ved ledirritation eller slidgigt. Smerten kan forværres ved knæbøjning eller langvarig belastning.
3. Natlige smerter
Hvis du vågner om natten med knæsmerter, kan det være tegn på inflammation. Smerten mærkes især i hvile, og natlige smerter bør altid tages alvorligt.
Vigtigt: Hvis knæet samtidig er hævet, varmt og rødt, og smerterne er kraftige, bør du kontakte læge akut – det kan være tegn på infektion eller anden alvorlig tilstand.
Årsager til Knæsmerter
Årsager til knæsmerter
Der findes mange årsager til knæsmerter. For at kunne stille en præcis diagnose har fysioterapeuten brug for information om, hvordan skaden opstod, og hvordan smerterne opfører sig.
Hyppige årsager inkluderer:
- Akutte skader (vrid, fald, sportsskader):
Ledbåndsskader, korsbånds- eller meniskskader er almindelige ved traumer. - Slidgigt (artrose):
Aldersrelateret nedbrydning af ledbrusken. Når brusken forsvinder, kommer der kontakt mellem knoglerne, hvilket kan give smerter, stivhed og hævelse. Slidgigt rammer de fleste med alderen – men stærke muskler omkring knæet kan aflaste leddet og mindske generne.
Symptomer på Knæsmerter
Akutte smerter i knæet: Det er en subjektiv beskrivelse, men de mest hørte er at patienterne siger det jager, murrer, svier, dunker eller skær.
Længerevarende smerter i knæet: Er typisk murrende, dump, ømt, træthed, stift og jagende.
Akutte Smerter: Tegn på Skader eller Overbelastning
En akut smerter i knæet som gør at det hæver meget, skal være en skade som du bør tage alvorligt. Hvis der er tale om et brud, vil du ofte have en skarp og stærk smerte. Måske kan du ikke støtte på benet. Er du itvivl om det er brækket, så skal du søge læge.
Hvis det er en overbelastningsskade, så kan du forsøge, at hvile et par dage og se om det går væk, men hvis ikke det gør kan du blive undersøgt at en idrætsfysioterapeut her i klinikken. Tegn på overbelastningsskader er at det gør ondt når du skal have knæet igang efter et par ugers hvile, eller hvis du igen prøver at løbe og du ikke kan få smerten væk.
Smerter på Ydersiden af Knæet: Runners Knee og Tractus Iliotibialis
På ydersiden af knæet, er der en sene som hedder tractus iliotibialis, som kan være så stram at den giver smerter nedenunder knæet, på ydersiden. Den tilstand kaldes også for Runners knee og på dansk løberknæ. Et meget typisk sted at få ondt i starten af en løbers karriere.
Det gør faktisk så skarpt ondt, at man ikke kan løbe mere end 500 meter, så kommer smerter igen og det er et tegn på en overbelastningsskade. Det er en seneinflammation som betyder, at man skal have hvile og ofte behandler vi med fokuseret shockwave, ændring af træningsprogram og mobilisering af led og muskler. Det skal du spørge fysioterapeuten om.
Undersøgelse af Knæsmerter
Et knæ skal altid undersøges grundigt, så en fysioterapeut kan lave en behandlingsplan. Hvis jeg er itvivl en en diagnose, kan en ultralydsscanning være en mulighed.
Røntgen og Billedundersøgelser
En ultralydsscanning er ret let at lave og kan give en god indikation på det omkringliggede væv. Man ser menisker, ledbånd, muskler, ligamenter, nerver, blodåre, fascia og sener. Et røntgenbillede anvendes hvis man mistænker fraktur, slidgigt, cyster i knogler eller andet som vedrører knoglen. Men kan IKKE se korsbånd, ledlæber, intraartikulært i knæet eller hele bruskoverfalder med et røntgenbillede.
En MR-scanning kan være nyttig, hvis man mistænker et overrevet korsbånd etc. Det er ikke så ofte at læger ønsker en MR-scanning, men kan forekomme hvis korsbåndene, brusken og meniskerne er beskadet.
Behandling af Knæsmerter
Vi behandler ofte knæsmerter med aflastning, manuel behandling, træning, shockwave eller laser. Der er mange muligheder og det kommer helt an på hvilken skade vi taler om.
Konservativ behandling frem for operation
Vi stræber altid efter at undgå operation, hvis det er muligt, og starter derfor med konservativ behandling – dvs. ikke-kirurgiske tiltag som træning, vejledning og genoptræning. Ofte handler det om tid, tålmodighed og en målrettet træningsplan.
I mange tilfælde kan knæet komme sig helt uden kirurgi. Et eksempel er et delvist overrevet ledbånd, som kan genoptrænes effektivt ved at styrke musklerne omkring knæet. Det kræver tid og indsats, men det er som regel hele processen værd.
Der er dog situationer, hvor operation kan være den bedste løsning – fx hvis knæet er så slidt eller skadet, at det ikke længere kan fungere normalt, og smerterne forringer livskvaliteten markant.
Vi vurderer altid individuelt, hvad der er den bedste løsning for dig – og starter helst med den mindst indgribende vej.
Kirurgisk behandling af knæproblemer
Hvis man har forsøgt genoptræning af en irriteret menisk i over 4 måneder uden tilfredsstillende fremgang, kan det være relevant med en kirurgisk vurdering – eller en anden fysioterapeutisk vurdering (2. opinion).
Formålet er at afklare, om der fortsat er mulighed for bedring med træning, eller om en operation eventuelt vil være den mest hensigtsmæssige løsning. Beslutningen træffes altid ud fra individuelle forhold som alder, aktivitetsniveau og graden af gener.
Produkter til Lindring af Knæsmerter: Bandager og Ortoser
Såler kan afhjælpe på knæsmerter, fordi de kan ændre den måde knæet belastes på. Det kan holde knæet mere stabilt. Denne vurdering skal laves af en fodfysioterapeut. I forhold til bandager, så kan en knæbandage være en god løsning efter en ledbåndsskade eller korsbåndsskade imens man genoptræner. Det giver lige lidt mere stabilitet og følelsen af sikkerhed i hovedet på patienten. Det er ikke en løsning på lang sigt og heller ikke på ikke at få genoptrænet, men kun et supplerende værktøj.
Fysioterapi ved Knæsmerter
Behandling af knæsmerter
Til lindring af knæsmerter anvender vi en kombination af teknikker og behandlinger med fokus på at:
-
Mobilisere stramme muskler
-
Forbedre blodcirkulationen i området
-
Reducere smertesignaler fra nerverne ved hjælp af fx. shockwave
Vi benytter bl.a. apparater som laserterapi, radierende shockwave og fokuseret shockwave. Disse metoder stimulerer helingsprocessen og dæmper overaktive smertereceptorer, så kroppen ikke reagerer med smerte ved selv små belastninger.
Formålet er at skabe de bedst mulige betingelser for bevægelse, smertelindring og langsigtet bedring – uden brug af medicin eller kirurgi.
Forebyggelse af Knæskader og Smerter
Det er ikke altid muligt at forebygge en knæskade, fordi man ikke selv er herre over en udefrakommende påvirkning som forårsager at man f.eks vrider knæet i fodbold. Hvis man f.eks er løber eller spiller tennis, så kan man bedre forberede sig, fordi der ikke er en modstander som løber ind i dig.
Du kan sørge for at træningsmængden er optimal, musklerne er optimalt trænet, intensiteten er på plads o.s.v. Så her er en fysioterapeut særlig dygtig til at planlægge.
Tips til at Forebygge Knæskader
Her er få tips til at forebygge knæskader. Træn kun 2 træningspas om ugen. Undgå for meget hop, løb og vrid. Træn målrettet, både dine muskler og sener med moderat belastning i 4-6 uger inden du øger træningen. Få en fysioterapeut til at gennemgå en plan for dig. Det betyder ikke at du skal se en fysioterapeut meget, men måske 3 gange over en periode på 3 måneder. Får du smerter undervejs så overvej hvad du har lavet og se om du kan finde en årsag. Det kan hjælpe dig med at ændre på det hurtigt så ikke du ender med en skade.
Gode Råd mod Knæsmerter
Hvis du har kortvarige knæsmerter og det hjælper at holde en pause og smerterne ikke vender retur så er dette et godt råd. Vent med at træne indtil smerterne er næsten væk. Hvis du har smerter on/off selvom du har holdt hvilepause eller ikke får det værre under træning end du i forvejen har, så skal du søge hjælp. Undgå ujævnt terræn.
Hvornår Skal Du Søge Læge for Knæsmerter?
Når din smerter kommer igen eller hvis du halter og ikke kan være aktiv, selvom din skade er 2 uger gammel. Hvis du har nattesmerter og bliver vækket af smerten, så der det en indikation for noget inflammation eller i værste tilfælde bakterielt.
Osgood-Schlatter og Sinding Larsen Syndrom
Osgood-Schlatter syndrom er et smertefuldt punkt og fortykkelse i tuberositas tibiae (knogleudspring) på underbenet hos børn i 9-14-årsalderen. De hyppige årsager til knæsmerter er meget træning.
Sinding-Larsen syndrom er en traktions apophysitis der giver ømhed og fortykkelse af knæskals senen. Det ses hos 10-14 årige. Dette er en klinisk diagnose, hvor det er vigtigt at udelukke anden sygdom. Disse unge har ondt lidt heletiden.
Behandling og Forebyggelse af Osgood-Schlatter og Sinding Larsen
Behandlingen er aflastning, is på og evt mindre sport. Det er ikke farligt at træne med dette syndrom men irriterende for børn som elsker deres sport fordi de får ondt.
Artiklen om knæsmerter er skrevet af Fysioterapi Østerbro, Christina Peick.
Hvis du har behov for akut fysioterapi kan jeg finde en tid til dig indenfor 24 timer.